Overalt i landet må små dagligvarebutikker dreje nøglen om til fordel for discountbutikker i de større byer. Vi har fulgt tre landsbyer for at finde ud af, hvad der sker, når den sidste butik lukker. Her er, hvad vi lærte.
Af Iben Valery, Mads Thorup Thomsen og Bjørk Busk Vang
Det eneste, der afslører, at man står i centrum af landsbyen Veddum, er den lille brugsbutik. Med jævne mellemrum bliver butiksdøren åbnet, og en ny kunde skynder sig ind i ly fra regnen og hilser hjemmevant på personalet.
Vi befinder os i Dagli’ Brugsen Veddum i det østlige Himmerland. Få kilometer sydpå ligger Mariagerfjord og den driftige handelsby Hadsund. Mod øst ligger Kattegat, kun en kort køretur herfra. Med et indbyggertal på 350 kan man roligt sige, at borgerne i Veddum kommer hinanden ved. De samles om fribørnehaven, motionscentret, fællesspisning og endelig Dagli’ Brugsen, der er et fast mødested for mange.
I den røde murstensbygning møder vi brugsuddeler Morten Hald, der arbejder hårdt for at sikre butikkens overlevelse. Der har været underskud de seneste år, og i foråret blev Brugsen indstillet til lukning af den lokale bestyrelse, der ikke mente, at det var økonomisk forsvarligt at fortsætte driften. Forslaget blev stemt ned på generalforsamlingen, og en ny bestyrelse, der ville kæmpe videre for Brugsens overlevelse, blev valgt. Håbet er, at der inden længe kommer overskud i forretningen.
“Vi har et lille opland her, og konkurrencen indefra Hadsund er stærk. Det er rigtig svært for en lille butik at få økonomien til at hænge sammen,” siger Morten.
En landsdækkende udvikling
Flere og flere små dagligvarebutikker lukker. Ifølge en undersøgelse fra Danske Samvirkende Købmænd er antallet af dagligvarebutikker faldet fra 3162 butikker i 2008 til 2764 butikker i 2018, en reduktion på cirka 13 procentpoint. Det er især åbningen af discountkæder som Aldi, Lidl og Rema 1000, der udfordrer de lokale købmænd og brugser.
“Langt de fleste mindre butikker kan ikke være kosteffektive, når der ligger store discountkæder omkring forstæderne til de større byer. Når der ikke er mere end et par kilometer til den nærmeste Rema 1000, er der grobund for, at lokalbutikkerne dør,” siger Rolf Lyneborg Lund, forsker i geografisk mobilitet ved Aalborg Universitet.
Han påpeger, at de små dagligvarebutikker ofte sælger deres varer til en pris, der er mellem 10 og 30 procent højere end discountkædernes, og derfor fravælger kunderne den lokale butik. En anden udfordring, dagligvarebutikkerne står overfor, er den stigende nethandel. Hvis det for alvor slår igennem at bestille dagligvarer på nettet, kan det blive et alvorligt problem for de fysiske butikker.
Kilde: Danske Samvirkende Købmænd
Byens omdrejningspunkt
Hvis Brugsen i Veddum skal overleve, kræver det en stor indsats fra lokalområdet, mener Morten Hald. Det har ført til dannelsen af Støtteforeningen for Brugsen, der først og fremmest har til opgave at hjælpe butikken økonomisk gennem indsamlinger. Hvis der mangler en ny køledisk eller flaskeautomat, træder Støtteforeningen til og skaffer midlerne. Lars Nielsen er foreningens formand, og han er optimistisk omkring Brugsens fremtid. Han tror på, at befolkningstilvæksten i Hadsund kan smitte af på Veddum, hvor man kan bo billigere. Og så er han overbevist om, at borgerne nok skal indse det fornuftige i at støtte op om den lokale butik, så det stadig er attraktivt at flytte til byen.
Det er ikke kun Lars Nielsen og de andre medlemmer af Støtteforeningen, der er bekymrede. På Facebook-grupper for borgerne i Veddum lægges der ikke skjul på, at mange frygter konsekvenserne, hvis Dagli’ Brugsen lukker.
“Der er altid en rar stemning i butikken, og det er virkelig lækkert at have indkøb så tæt på - både hvis man pludselig mangler noget midt i madlavningen, og når man ikke ellers skal ud og køre,” skriver Rikke Thodberg.
En anden Veddum-borger, Catharina Kristensen, peger på, at det især er det sociale aspekt, der gør Brugsen vigtig:
“Man får altid en sludder i Brugsen og en kanon betjening fra personalet. Det gør man ikke i Hadsund. Det betyder så meget, at man ikke bare er en eller anden tilfældig kunde, men at de fleste kender hinanden. Og hvad med dem, der ikke har mulighed for selv at køre til Hadsund?”
Det er bare ikke nok kun at bruge Brugsen til småindkøb. Brugsuddeler Morten Hald er klar over, at det altid ikke er muligt at konkurrere med butikkerne i Hadsund på prisen - i stedet skal Dagli’ Brugsen overleve på sit serviceniveau. Den største udfordring er, at borgerne i Veddum handler stort ind i Hadsunds discountkæder på vej til og fra arbejde, mens den lille brugsbutik ofte bliver brugt til at købe cigaretter, blade og tobak.
“Kunderne har selvfølgelig et ansvar for at bakke op om os og handle her. Og vores hurdle er, at vi af mange bliver brugt som kiosk,” siger han.
Frivillighed og nethandel redder købmanden i Alken
Hundrede kilometer syd for Veddum ligger landsbyen Alken, naturskønt placeret mellem bløde bakker i søhøjlandet tæt på Skanderborg. Foran en lille købmandsbutik møder vi Mogens Andersen, der er frivillig i butikken et par gange i måneden. Det er han ikke ene om, for købmanden er drevet af lokale frivillige, der har indset, hvor vigtigt det er med en dagligvarebutik i byen. Borgerne i Alken har nemlig oplevet, hvad der sker, når den sidste butik lukker.
I 2011 drejede den lokale købmand nøglen om for sidste gang, og byen stod uden indkøbsmuligheder. Den nærmeste dagligvarebutik lå nu syv kilometer væk, og det var besværligt for mange af de ældre at komme frem og tilbage. Men det var særligt tabet af et socialt samlingspunkt og det manglende liv i gaden, der fik betydning for byen.
Da købmanden lukkede, skete der en stor fraflytning af unge fra byen, og der opstod en overvægt af indbyggere i pensionsalderen. Der gik da heller ikke lang tid, før borgerne besluttede sig for at finde en løsning og åbne den frivilligt drevne butik. Borgerne lejede sig ind i en gammel mejeribygning, renoverede lokalerne, og i 2018 kunne den frivillige købmand fejre femårs jubilæum.
“Nu flytter unge mennesker hertil med deres små børn, og der går gravide kvinder omkring i byen. Her i caféen har vi endda sat et skilt op, hvor der står, at amning er velset,” siger Mogens og griner.
De ældre er også ivrige brugere af den frivillige købmand, og selv tager Mogens ofte ned i købmanden uden et egentligt ærinde. Så køber han en is og sætter sig i købmandens caféhjørne, der er blevet et populært samlingssted for de lokale.
Med købmandens fokus på salg af specialvarer fra lokalområdet er det svært for borgerne at gøre alle deres dagligvareindkøb i Alken. Derfor er købmanden en del af Osuma-ordningen, som gør det muligt for Alken-borgerne at bestille dagligvarer på nettet og få dem leveret til købmanden omkostningsfrit. På den måde drager den lille købmand nytte af den stigende nethandel, som ellers udfordrer mange fysiske butikker. Over 200 af byens indbyggere benytter sig af Osuma-ordningen.
En købmand er ikke bare en købmand
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, genkender Alken-borgernes oplevelse af, hvordan det var pludselig at stå uden købmand. Han forklarer, at en brugs har mange funktioner udover at være indkøbssted: Den støtter ofte op om det lokale foreningsliv, den er en arbejdsplads, hvor mange lokale unge får deres første fritidsjob, og vigtigst af alt har den en social betydning.
“Den lokale dagligvarebutik er en livsnerve, fordi den er et samlingssted i den lille by. Det er her, man får en snak over køledisken, og butikken er især vigtig for de ældre, der er mindre mobile,” siger Steffen Damsgaard.
En anden og mere håndfast konsekvens af butikslukninger er faldende huspriser. En undersøgelse, som Dansk Ejendomsmæglerforening har lavet for Danske Samvirkende Købmænd, viser, at ejendomsmæglere i små byer mener, at huspriserne falder, når den sidste dagligvarebutik lukker. Af de 200 adspurgte ejendomsmæglere, der sælger huse i byer med under 3000 indbyggere, vurderer halvdelen, at huspriserne vil falde med over ti procent, hvis den sidste butik lukker. Kun to procent af de adspurgte ejendomsmæglere mener, at det slet ikke har betydning for huspriserne.
Ejsing lever videre
Vi bevæger os vestpå gennem Jylland, og vejret klarer langsomt op. En lille kilometer fra Venø Bugt i Limfjorden ligger landsbyen Ejsing. Navnet Ejsing dukker op, når man leder efter byer, hvor den sidste dagligvarebutik er lukket. Den skæbne ramte den lille landsby i 2015, og det gik ikke upåagtet hen i medierne. “Det bliver en død by”, lød en overskrift fra Dagbladet Holstebro dengang. Folkebladet Lemvig omtalte begivenheden som “dødsstødet”. Sikkert er det, at lukningen af LokalBrugsen i Ejsing fremkaldte store følelser hos indbyggerne.
Derfor overrasker det os, at Svend Ebbesen, formand for Ejsing Seniorboliger, ikke vil finde sig i, at Ejsing skal betegnes som en by i afvikling. Vi besøger ham på hans slægtsgård lidt udenfor Ejsing, og han er egentlig mere ivrig efter at fortælle om planerne for det nye fælleshus end om Brugsens lukning.
Før Brugsen lukkede, blev borgerne informeret om, at økonomien skrantede, og at butikken stod til lukning, hvis der ikke blev gjort noget. I en kort periode blev indbyggerne i Ejsing bedre til at gøre deres indkøb i Brugsen, men der gik ikke længe, før mange igen handlede i de større byer på vej til og fra arbejde. Snart faldt omsætningen igen, og til sidst måtte butikken lukke. Men ifølge Svend Ebbesen er det en naturlig konsekvens af skiftende tider, hvor folk er gået fra at leve og arbejde i landsbyen, til at bruge meget af deres tid udenbys.
“Der er en vis idyl ved dengang landsbyen var en hel selvbærende enhed. Men det kan jo ikke nytte noget at hænge sig i det, for så får man jo ikke noget ud af resten af sit liv,” siger Svend og griner.
Det er ikke svært at gætte, hvor LokalBrugsen plejede at ligge i Ejsing. Et kryds deler byen i fire, og midt i krydset ligger en bygning, der umiskendeligt ligner en gammel brugsbutik. I dag huser den en genbrugsforretning, og Svend Ebbesen vil godt gå med til, at krydset midt i byen har mistet noget af dets tidligere liv. Men det gør ikke så meget, siger han, for i stedet er byens centrum ved at flytte længere ned ad hovedvejen, ud til skolen og idrætshallen, hvor det nye fælleshus også skal ligge.
Tæt på krydset står pensionist Karen Nielsen i sin indkørsel med håret fuld af curlere. Med en sigende gestus mod håret afslår hun at blive fotograferet, men hun vil gerne tale med os om, hvordan det har været at bo i Ejsing, siden Brugsen lukkede. Hun plejede at gøre alle sine indkøb i den. I dag bliver hun kørt til Vinderup, seks kilometer fra Ejsing, af sin svigerdatter én gang i ugen for at handle.
“Hvis man glemmer en ting, eller pludselig får lyst til at bage en kage, er det bare ærgerligt. Så det har især været træls for os ældre,” siger Karen.
Men Karen Nielsen holder fast på, at Ejsing stadig er et godt sted at være gammel. Der er masser af fællesaktiviteter, og sammenholdet gør, at man altid kan hente hjælp hos naboerne. Så Ejsing er langt fra død, slår hun fast.
Panikagtig stemning da Brugsen lukkede
Aftenen falder på i Ejsing, og gaderne fyldes med folk, der skal til informationsmøde i idrætshallen. Her skal blandt andre Svend Ebbesen præsentere planerne for det nye fælleshus, der skal bygges i forlængelse af den eksisterende hal. Foran indgangen støder vi på vi Kristina Hause, medlem af skolebestyrelsen i Ejsing Friskole, der har boet i Ejsing både før og efter Brugsen lukkede.
I kølvandet på Brugsens lukning var der snak om at bruge friskolens minibus til at køre de ældre til Vinderup for at handle et par gange i ugen. Det har bare vist sig, at der ikke var efterspørgsel på det. Den lukkede dagligvarebutik har tilsyneladende heller ikke gjort, at de ældre fravælger at bosætte sig i landsbyen - ventelisten til Ejsing Seniorboliger er lang.
Før informationsmødet hilser vi også på Sandie Stjernholm, der er formand for beboerforeningen i Ejsing. Hun beskriver stemningen i Ejsing som “panikagtig”, da Brugsen lukkede. Folk var bange for, at byen ville dø ud, og at husene ville blive umulige at sælge. Men i 2018 havde Ejsing 26 nye tilflyttere, og intet ser ud til, at folk fravælger byen.
“De fleste handlede udenbys i forvejen, for ellers havde vi haft en brugs i dag. Min mand sagde lige til mig, at det i virkeligheden ikke har betydet en skid for byen, at Brugsen lukkede. Det er hårdt sagt, men vi får jo handlet alligevel,” siger Sandie Stjernholm.
Da klokken nærmer sig syv er hallen fuld, og der skal hentes ekstra stole til de mange fremmødte. Ejsing-borgere i alle aldre er mødt op for at få informationer om det nye fælleshus. Huset skal være hjemsted for byens klubber, der skal være et stort fælleskøkken, og så skal man kunne sidde i fælleshusets lokaler og kigge ind i idrætshallen gennem en glasvæg - på den måde bliver det et samlingssted på tværs af generationer, hvor håndboldholdet og strikkeklubben kan hilse på hinanden.
Kan udviklingen vendes?
Da vi fortæller formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, om Ejsing, hvor Brugsens lukning tilsyneladende ikke har påvirket borgerne noget særligt, gør han os opmærksom på, at Ejsing er heldig, fordi den ligger få minutter i bil fra dagligvarebutikkerne i Vinderup. Langt de fleste steder har det store negative konsekvenser, når den sidste dagligvarebutik lukker, fortæller han.
“Jeg er fuldstændig klar i spyttet omkring, at det ikke er overgjort at tale om landsbydød, når den sidste butik lukker,” siger Steffen Damsgaard.
Derfor er Landdistrikternes Fællesråd optaget af at støtte og rådgive landsbyer, der kæmper med dagligvarebutikkens overlevelse. Organisationen forsøger også at motivere kommunerne til at undlade at lægge store dagligvarebutikker i udkanten af kommunens større byer, så folk ikke fristes til at handle der.
Men ifølge kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er det svært for alvor at ændre tendensen.
“Det er nogle stærke, stærke kræfter, der rykker os ind til byen og gør os mere digitaliserede. Der er intet, der tyder på, at man kan stoppe udviklingen,” siger Roger Buch.
Han bakkes op af forsker i geografisk mobilitet Rolf Lyneborg Lund, der anerkender, at nogle landsbyer er i stand til at holde liv i den lokale dagligvarebutik, for eksempel gennem indsamlinger eller ved at drive butikken frivilligt. Problemet er bare, at den slags projekter i gennemsnit holder fem år, før de også må lukke.
“Jeg kan sagtens se, at det er et problem, at de små butikker lukker, men jeg kan ikke finde noget alternativ til det udover planøkonomi. Det frie marked virker jo sådan, at de, der har de bedste priser og mest konkurrencedygtige produkter, slår dem ihjel, der ikke har det,” siger Rolf Lyneborg Lund.
Det er fællesskabet, der tæller
Det er er egentlig ret svært at konkludere noget sikkert om, hvordan det går en by, når den sidste dagligvarebutik lukker. Men én ting går igen, når man spørger folk, hvad dagligvarebutikken betyder i et lokalsamfund - nemlig at det vigtige er at have noget at samles om. Om det samlingssted er en købmand, et fælleshus eller noget helt andet er måske mindre vigtigt.
Tilbage i Veddum tæt på Mariager Fjord er man slet ikke parat til at give slip på byens samlingssted. Brugsuddeler Morten Hald er indkaldt til hyppige møder, med den nye bestyrelse, der sætter alt ind på at vende butikkens underskud til et overskud. Der skal lægges strategiplaner, laves kundeundersøgelser og i det hele taget skal butikken have et totalt “turnaround”, fortæller han.
Optimismen er stor, men når vi spørger Morten, om der bliver langet varer over disken i Veddum-brugsen om ti år, tøver han alligevel.
“Der er ingen tvivl om, at det bliver en udfordring. Jeg kan have mine tvivl, men vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at fortsætte med at servicere de lokale,” siger han.
“Jeg er overrasket over, at jeg ikke savner den mere, end jeg gør. Jeg ved ikke, om jeg burde skamme mig. Den ældre generation siger, de savner den, fordi de mangler et mødepunkt. Det er det, jeg håber, fælleshuset kan være for dem.”
Kristina Hause
Medlem af skolebestyrelsen i Ejsing Friskole
“Brugsen er omdrejningspunkt for byen. Det er den, der gør, at det er interessant at købe hus herude, og som gør os i stand til at sælge husene igen. En by uden købmand duer ikke.”
Lars Nielsen
Formand for Støtteforeningen for Brugsen
“Jeg tror ikke, I skal regne med at nå frem til, at lukningen af Brugsen er noget, der har haft stor betydning. Hvis man gerne vil portrættere en negativ spiral, kan man da sikkert finde nogle mennesker her, der synes, det er ærgerligt. Men det er ikke noget, der fylder hos os.”